Ifølge en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune, kan
foreninger søge tilskud til indkøb af PCer.
Ældrerådet i Sønderborg Kommune giver nu mulighed for, at foreninger kan søge om
tilskud til indkøb af PC´ere eller andet udstyr, IT-kursusaktiviteter og
IT-undervisningsmaterialer, hvis det skal bruges til IT-kurser for ældre.
Mange ældre er mest fortrolige ved at lære om
internettets mange muligheder i den forening, hvor de er kommet gennem mange år
og kender mange. Derfor synes vi det er en rigtig godt idé, at foreningerne
selv laver denne slags kurser, siger Rita Nielsen, formand for Ældrerådet i
Sønderborg Kommune.
Byrådsmedlem Jørgen Jørgensen (bill. sdb.kom.) |
Også Jørgen Jørgensen, formand for socialudvalget i
Sønderborg Kommune, opfordrer foreningerne til at komme på banen:
Foreningerne har et godt kendskab til medlemmerne og
ved, hvor skoen trykker. Vi tror på, at de kan være med til at skabe en
fortrolighed med de nye digitale muligheder, som ingen andre er i stand til,
siger Jørgen Jørgensen.
Ansøgning om tilskud sendes på mail til eknx@sonderborg.dk
senest den 31. oktober. Der er ingen formkrav til ansøgningen. Ældrerådet fordeler
midlerne på mødet den 18. november. Modtagere får direkte besked.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar