Alle interesserede er velkommen til borgermødet på mandag kl. 19 i Borgen, hvor Sønderborg Kommune fortæller om arbejdet med kommuneplanen, hvad den skal bruges til – og hvad borgerne kan bidrage med.
Kommuneplan
2013-2025 er i støbeskeen. Med kommuneplanen skitseres rammerne for den
udvikling, byrådet ønsker for kommunen i de kommende 12 år. Der er et overordnet
mål om at skabe gode betingelser for vækst od udvikling – men kommuneplanen går
i dybden med, hvordan det skal ske: Hvordan skal ydelser og ressourcer
prioriteres og udvikles? Hvad skal sættes i gang for at nå målet om
Co2-neutralitet?
Hvordan må landområderne benyttes, og hvordan skal de
beskyttes? Hvordan skal kultur- og fritidstilbud forbedres? Hvordan skal byerne
udvikle sig? Hvordan sikres rammerne for at bo og arbejde i
landområderne?
Det er nogle af de
mange spørgsmål, kommuneplanen skal give svar på. Der står med andre ord
afgørende forhold på spil – og her ønsker byrådet at inddrage
borgerne.
Mødet foregår ved
scenen foran Imerco
i plan 0 på Borgen – indgang fra
Østergade/Kastanie
Alle.
|
Den inddragelse er
allerede i gang, idet kommuneplanen har været i offentlig høring siden den 18.
september - og høringsfasen slutter først den 13. november.
Man kan på kommunens
hjemmeside www.sonderborgkommune.dk under
”høringer” læse alt om kommuneplan-forslaget og om mulighederne for at give sit
besyv med.
Borgermødet er
mandag kl. 19-21 i Borgen, hvor alle er velkommen til at komme og lytte
til/deltage i debat og ideudvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar