onsdag den 4. januar 2012

Detailhandlen halter ind i 2012 siger formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger


O
Formanden for Danmarks Handelsstandsforeninger, Bent Aarrebo Pedersen udtaler i anledning af nytåret: 

"Når det gælder 2012 viser analyser, at hver tiende dansker forventer markante ændringer i deres indkøbsvaner i køb af fødevarer med mere fokus på indkøbssedler, færre impulskøb og opbremsning i madspild. Mange frygter øget ledighed og frygter afsmitningerne fra krisen i Sydeuropa. Der holdes igen med feriebeslutninger.
Den lukkede THIELE butik i Gråsten, hvor der kommer nyt liv igen til februar
Forbrugertilliden styrtdykker. Statsministerens nytårstale med mange holdninger men uden visioner og handlinger får ikke forbrugerne op af de forbrugs mæssige skyttegrave. Det vil frigivelsen af efterlønspengene nok heller ikke være synderlig medvirkende til. Der mangler oplæg til en troværdig mirakelkur og opbakning til en troværdig frontfigur for Danmark.

Kvinderne som familiernes finansministre
sidder på 80% af privatforbruget. Er de gået i hi???

Tomme indkøbsvogne- her en på afveje på Kirkegårdsvej


Det er kvinderne, som familiernes finansministre med beslutninger om mindst 80% af privatforbruget, der i høj grad er gået i skyttegravene, og som med store forventninger stemte den nye regering ind, men som nu flygter i vælgermålingerne fra regeringspartierne. At genvinde kvindernes tillid som finansministre er stejlt op ad bakke for regeringen, og næsten umuligt. Især måske også efter nytårstalen. Er de gået i forbrugs-hi langt ind i 2012???

Gråsten har nu hele 3 genbrugsbutikker, her Kirkens Korshærs i Borggade hvor der var trængsel på fortovet
Detailhandlen er haltet ind i 2012 og halter videre de kommende måneder. Med en nytårstale, der signalerer til en saneringskrig i detailhandlen med stordetailhandlen og storcentres tilbuds-satsning på flere søndage, længere åbent og en død lukkelov til efteråret

En markant udvidelse af antallet af de samlede butiksåbningstimer, der slet ikke er omsætningskroner til i familierne. Det kan ende i 2. halvår i 2012 med en bølge af butikslukninger. Og dermed detailhandelsmæssigt set som serviceled for forbrugerne et anderledes og mere fattigt butiksnet og mere fattigt butikssortiment."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar