torsdag den 26. december 2013

Rinkenæs Skole er iblandt de tre 4. klasser, som har vundet tegnekonkurrence.




RINKENÆS: Eleverne i 4. klasse på Rinkenæs Skole, Nordals Skolen og Ahlmann-Skolen i Sønderborg har lavet flotte tegninger, der viser, hvorfor det er vigtigt med lys og reflekser på cyklen i den mørke vintertid. De har alle vundet en klassefest med discokugle, trafikkage og penge til festen.

Om vinteren er der mørkt, og så skal der lys og reflekser på cyklen. Sådan lød budskabet i Cyklistforbundets, TrygFondens og Rigspolitiets store lygte- og reflekskampagne, der i hele november måned satte fokus på børns synlighed i trafikken. Ca. 40.000 elever fra landets 4. klasser deltog i LYS PÅ med Ludvig-kampagnen, der for 8. år i træk gør det sjovt for børn at lære lygtereglerne og huske lys og reflekser.
I Sønderborg Kommune har færdselskontaktlærerne uddelt gratis reflekser til alle elever i 4. klasse. På to skoler stod politiet for uddelingen af reflekserne – det var på Gråsten Skole og Dybbøl Skolen. Det er Handleplanen for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen, der har indkøbt reflekserne.
Gråsten Skole- arkiv foto i forbindelse med lærer-lockouten i april-13

LYS PÅ med Ludvig - kampagnen øger børns viden om synlighed og sikkerhed i trafikken. Det sker gennem et undervisningsforløb med fokus på vigtigheden af lys og reflekser på cyklen og i trafikken.
I kampagnen indgik en stor tegnekonkurrence, hvor 2.000 elever fra hele landets 4. klasser har indsendt deres tegninger, der viser hvor vigtigt det er med lys på cyklerne, og hvad børnene forestiller sig, der kan ske, hvis man glemmer sine lygter.
Blandt de heldige vindere er tre skoleklasser fra Sønderborg Kommune. Det er 4. klasse på Rinkenæs Skole, 4.B på Nordals Skolen og 4.B på Ahlmann-Skolen i Sønderborg. De tre klasser har hver vundet et gavekort på 1.000 kr. til Føtex, en discokugle og en opskrift på en trafikkage.
- Det er rigtig godt gået af eleverne i de tre klasser på vores skoler. De har lavet nogle super tegninger og virkelig tænkt grundigt over, hvorfor det er vigtigt med lys på cyklen i den mørke tid. Nu kan de så fejre indsatsen med en flot klassefest. Det har de fortjent, siger pædagogisk konsulent i Børn og Uddannelse, Finn Bruncke.

mandag den 23. december 2013

Køb og salg i Gråsten og omegn.




GRÅSTEN: På FACEBOOK er oprettet en  KØB og SALG gruppe for Gråsten og Omegn  gruppen  har i skrivende stund
Godt 800 medlemmer…
Dorthe Hansen bill. på Facebook

Dorthe Hansen, som er  en af opretterne af gruppen skriver: 

"Denne gruppe er tænkt, som en salgs side for aller der bor, i Gråsten og omegen. Her må der sælges og købes, byttes, søges gratis og bortgives. 
Man behøver ikke at lave en mappe med det er en god ide at gøre det, så kan man nemlig oppe sine ting, når man har lyst til det. Der vil efter en tid komme regler for brug af siden, men synes at nu skal der lige skabes liv ....... dette gør vi ved at lægge vores ting ind..... –"




LINK til  KØB og Salg Gruppen:


lørdag den 21. december 2013

Revolutionerende damp bilvask og pleje nu også i Gråsten



Allerede fra i morgen søndag byder det nye firma kunderne velkommen


GRÅSTEN: Med kun et forbrug på ca.  3 litervand, kommer firmaet, som får til huse hos STATOIL i Gråsten,  til at sætte nye standard  for vandforbrug. Men bilen bliver i det nye koncept ikke kun gjort ren udvendig., man kan vælge at få damprenset det indvendige interiører . Firmaet driver i forvejen en lignende afdeling i  Sønderborg.


Ved  anvendelse af damp sparer man  rigtig meget på vandforbruget, da en liter vand forvandles til 1.700 liter tørdamp. Det betyder, at en bil-dampvask kun behøver tre liter vand - i modsætning til en traditionel bilvask, der bruger 300 liter. Lige så vigtig er det, at bilen kan rengøres helt uden brug af vaskekemikalier.Den 170 graders varme damp trænger ned i kroge, hvor den fjerner snavs, og dræber bakterierne i rat, vinduer, instrumentbræt, døre, falser, måtter og paneler. Til forskel  fra traditionelt bilvask, hvor den udvendige rengøring sker via hårde børster, efterlader dampen ingen ridser i lakken. Efter rensningen kan lakken håndpåføres en biologisk nedbrydelig voks, der hovedsagelig består af planteekstrakter. Det sker for at beskytte lakken, så den fremstår renere og får en længere levetid.Processen omfatter også en støvsugning af kabinen.. Den udvendige dampvask ligger lidt over prisen på en almindelig bilvask.

torsdag den 19. december 2013

Vi nåede det inden jul..






GRÅSTEN For nu lidt   over  halvanden år siden, blev fortovet lavet og rettet ud på Ringgade, i forbindelse med vej reguleringen,  som blev udført i forbindelse med Ringgårdsbyggeriet . Men der har lige siden været  noget asfalt som der  åbenbart ikke var penge til  der resterede, på den ene side. Og det kom heller ikke på i forbindelse med  da der blev udlagt VALG- asfalt  op til kommunevalget. Men nu er det alligevel lykkedes, på grund af den milde  vinterstart at nå  det inden julen 2013- og der stadig var lidt penge på kontoen.

Det ene tømmes - det andet fyldes





GRÅSTEN: Gråsten Andelsboligforening, har taget posthuset i besiddelse. Lokalerne på Slotsgade  er blevet tømt for skriveborde og EDB  og  der er nu  kommet lys i vinduerne på Posthusbygningen på Ahlefeldvej 1, hvos medarbejderne har fået plads ved  hæve – sænke  skrivebordene . Så kan medlemmerne bare komme… Lokalerne på Slotsgade overtages senere af Kirkens Genbrugsbutik.