Nogle af de beslaglagte stoffer. Foto SSP |
GRÆNSEKONTROL: Politet skriver: Det viste sig at
være en rigtig gode idé, at medarbejdere fra Toldstyrelsen natten til i dag,
torsdag, gik ind i en rutebus på grænsen ved Frøslev.
Bussen blev taget med til en
undersøgelseshal, hvor alle passagerer og al bagage blev taget ud.
En 46-årig hollandsk mand havde fire
tunge kufferter med sig. I dem lå der i alt 64,444 kg af det euforiserende stof
khat.
To andre kufferter tilhørte en
47-årig somalisk mand med bopæl i Holland. I dem lå der 32,7 kg khat.
En 46-årig svensk mand havde to
sportstasker med. I dem lå der 1716 piller, som er på dopinglisten og altså
ulovlige at indføre i Danmark, samt 110 ampuller til indsprøjtning.
Udlændingekontrolafdeling Vest, UKA
Vest, efterforsker de tre sager. Den svenske mand har erkendt
indsmuglingsforsøget. Han er blevet afhørt, erkendte og blev løsladt. Han vil
senere skulle i retten.
Den somaliske og den hollandske mand
er torsdag eftermiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved retten i
Sønderborg. Den hollandske mand blev af dommeren varetægtsfængslet i fire uger.
Den somaliske mand tilstod i retten og fik en straksdom på 30 dages fængsel.
Efter afsoning vil han blive udvist med indrejseforbud i seks år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar