fredag den 29. november 2013

Opret en digital postkasse og vind ”måske” en præmie!





Med et par dages forsinkelse, er Sønderborg Kommune  klar til digital dyst.

Sønderborg Kommune deltager i konkurrencen om at have Danmarks mest digitale borgere.
Sønderborg Kommune vil arbejde for, at flest mulige borgere får oprettet en digital postkasse i de kommende måneder, hvor konkurrencen løber. Som officielt startede den 25. november, og løber frem til den 25. januar.


Konkurrencen kører  i  en  række andre kommuner om at få flest digitale postkasser blandt borgerne. Med deltagelsen  i konkurrencen er Sønderborg Kommune med til at sætte fokus på, hvad digitaliseringen af det offentlige helt konkret betyder for kommunens borgere. Et andet formål er at   kommunen gerne vil have endnu flere i gang med at bruge Digital Post.

Sidste frist den 1. november 2014
Susanne Krogh, chef for Borgerservice i Sønderborg Kommune, forklarer: ”Når vi ønsker at sætte fokus på den digital postkasse, er det blandt andet fordi, det bliver obligatorisk for alle borgere fra den 1. november 2014. Hvis man ikke selv opretter en digital postkasse, bliver det gjort automatisk, men jeg mener, at det mere hensigtsmæssigt, at borgeren selv opretter en, så man er bekendt med, hvor den ligger og hvordan den bruges.”

Borgerservice går på gaden
”Borgerservice" er naturligvis klar til at hjælpe borgere der gerne vil have hjælp til at oprette en digital postkasse eller få vist, hvordan den virker. 

Desuden planlægger vi ”flytte Borgerservice ud på gaderne” i løbet af januar og hjælpe borgerne med at oprette en digital postkasse.” fortæller Susanne Krogh.

Jeg har forespurgt Susanne Krogh, om der forligger en dato for et på gaden arrangement i Gråsten og har fået følgende svar her den 30. november: 

"Vi planlægger i øjeblikket de forskellige datoer, hvor vi rykker ud. Men den endelige plan er ikke på plads endnu.
Men når vi har det på plads, vil det blive annonceret ud, så borgerne rundt omkring kan kigge forbi på de steder, som passer dem bedst."

Danmarks mest digitale borgere
I konkurrencen kåres der to vindere. Den kommune, der har den største procentvise andel af borgere, der har oprettet en digital postkasse på konkurrencens sidste dag den 25. januar, vinder ”Danmarks mest digitale borgere”. Den kommune, der i perioden opnår den største procentvise stigning i antallet af oprettede digitale postkasser, vinder æren af at være ”Danmarks digitale højdespringer”.

Vind måske en præmie
I vinderkommunerne trækkes der lod om et antal lækre små-præmier  blandt de borgere, der har en digital postkasse. Det er i Digitaliseringsstyrelsen  regi og den fællesoffentlige kampagne om digital kommunikation med det offentlige som har skudt konkurrencen i gang.