På en uddannelsesdag for Syd- og Sønderjyllands Politis
rådgivere for nylig blev det soleklart, ifølge en udsendt pressemeddelelse ,
hvor stor en betydning et indbrudssikkert vindue har for tyven.
For at demonstrere det ankom én af oplægsholderne med et
ganske særligt vindue under armen. Vinduet er designet og sikret efter engelske
standarder og kendt for at give indbrudstyvene så meget sved på panden, at de
oftest opgiver. Det tager simpelthen for lang tid at bryde op.
Rådgiverne prøvede først med tyvenes standardudstyr (en
skruetrækker). Demonstrationsvinduet blev monteret på et bord i kursus salen,
og en særdeles ihærdig kriminalassistent forsøgte at bryde ind gennem vinduet.
Det viste sig lettere sagt end gjort. Både skruetrækker, rå
muskelkraft og særlige dirke blev taget i brug, men lige meget hjalp det.
Vinduet kunne ikke brydes op på under tre minutter.
Politiet skriver:
Lån en betjent
Som led i bekæmpelsen af indbrud i private hjem har Syd-og
Sønderjyllands politi i efteråret 2012 tilbudt alle grundejerforeninger at
komme ud og holde et oplæg om, hvordan boligen sikres bedre, og hvordan
borgerne får etableret Nabohjælp.
For at kunne leve op til grundejerforeningernes
efterspørgsel har politiet derfor netop afviklet to uddannelsesdage for
sikringsrådgivere i, hvordan borgernes sikrer boligen bedre. Der er nu én eller
flere sikringsrådgivere på alle lokalstationer, så politiet er klar til at
honorere en øget efterspørgsel. Tilbuddet gælder fortsat.
Danskerne sikrer sig dårligt
- Vi er det land i Europa, der har flest indbrud pr.
husstand – og vi er det land i Europa, der gør mindst for at beskytte os. De to
ting hænger naturligvis sammen. Som borger er det vigtigt at erkende, at man
selv har et ansvar for at beskytte sig mod kriminalitet. Og mange gør heldigvis
også noget ved sagen, for det er forbundet med rigtig mange ærgrelser og
utryghed at have indbrud i sit hjem – men vi skal have flere. Det fortæller
lederen af Det Kriminalpræventive Sekretariat, politikommissær Christian
Østergård.
Indbrudssikre døre og vinduer
- Det er vigtigt, at folk, der skal bygge huse eller bygge
om, får en reel mulighed for at vælge indbrudssikre døre og vinduer til eller
fra, forklarer politikommissæren.
Samtidig opfordrer Christian Østergård til, at håndværkere
altid monterer døre og vinduer helt korrekt med opklodsning m.v., så vinduer og
døre yder maksimal modstand. Ellers er det alt for nemt at være tyveknægt.
Hollandske erfaringer viser, at når nybyggede huse bliver
udstyret med indbrudssikre døre og vinduer, falder antallet af indbrud med 50
%, uden at indbruddene flytter til andre områder. Man flytter altså ikke bare
problemet.
Hjemmet bør sikres på flere niveauer
Det handler først og fremmest om, at folk skal udvise
almindelig sund fornuft og omtanke. Prøv at se på hjemmet med tyvens øjne – er
der for eksempel steder, hvor tyven i fred og ro kan arbejde med en dør eller
et vindue uden at blive set af naboer?
Har man sikret sig via Nabohjælp, så hjemmet ser beboeligt
ud? Nabohjælp nedbringer nemlig kriminaliteten med ca. ¼ del, så det er her, at
borgerne kan være med til at gøre en forskel.
Dernæst den mekaniske sikring – det, der gør huset stærkt
nok til at modstå et angreb fra en tyv med almindeligt indbrudsværktøj – en 8
mm skruetrækker eller et lille koben. Det handler om at gøre døre og vinduer
så stærke, at tyven får svært ved at komme ind. Skal der bruges mere end tre
minutter, vælger tyven et andet hus.
For langt de fleste almindelige borgere er det en rigtig god
idé at fokusere på husets ydre skal, så tyven opgiver på forhånd, fordi det
bliver for besværligt og tidskrævende. Et par af tyvens hovedfjender er nemlig
Tid (tyven kan overraskes) og Støj (tyven kan høres). www.nabohjælp.dk og nedbring indbruddene med
helt op til 26 %.
Se flere gode råd på www.dkr.dk,
www.stopindbrud.dk eller www.politi.dk > Syd- og Sønderjylland >
Stop Tyven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar