Mødebillede (Foto:Sønderborg Kommune) |
Pressemeddelse Sønderborg Kommune:
Torsdag den
21. februar var knap 50 landmænd var samlet til informationsmøde på Rådhuset i
Sønderborg. Mødet var arrangeret af Landbrugsafdelingen og på dagsordenen var
emner som offentliggørelse af tilsynsrapporter og flere miljøtilsyn. Det kunne
trække folk af huse.
Udsigten til
at tilsynsrapporter fra miljøtilsyn fremover bliver lagt på internettet optog
de fremmødte. Flere efterlyste muligheden for at få lov til at kommentere
myndighedens vurdering. Landbrugsafdelingen spurgte også til de fremmødtes
holdning til offentliggørelse. Det gav en god dialog og flere gode pointer, som
Landbrugsafdelingen tager med i det videre arbejde.
Vi synes,
at arrangementet er rigtig godt, men vi er ikke så glade for budskabet, som en
af de fremmødte landmænd sagde efter mødet. Han hentydede han blandt andet til
de nye regler om offentliggørelse af miljøtilsynsrapporter.
På mødet
oplyste Landbrugsafdelingen også om nye regler for gyllealarmer og barrierer
omkring gyllebeholdere, som ligger tæt på vandløb. Hvis reglerne ikke er
opfyldt, kan det få økonomiske konsekvenser for landmanden.
Der var også en kort gennemgang af mulighederne for at ændre sit dyrehold via anmeldeordningerne. Desuden blev reglerne for revurdering af miljøgodkendelser gennemgået.
- Jeg er rigtig glad for, at Landbrugsafdelingen går i dialog med landmændene, når der kommer nye regler. Det er en rigtig god anledning til at forklare, hvad reglerne går ud på, og afklare tvivlsspørgsmål, siger Peter Hansen, formand for teknik- og miljøudvalget.
En evaluering af mødet viste, at mere end halvdelen af deltagerne syntes, at arrangementet var over middel. Det kunne formanden for LandboSyd, Mogens Dall også skrive under på:
- Det her arrangement kan andre kommuner lære noget af, sagde Mogens Dall.
- Det kneb med at få afsluttet mødet indenfor tiden. Det tager vi som udtryk for den store interesse.
Så vi arrangerer et nyt møde, når vi har nye informationer til landmændene i Sønderborg Kommune, siger Else Libach Hansen.
Mødet var en gentagelse af et tilsvarende arrangement sidste år, der også var en stor succes med mange fremmødte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar