Nul sprøjte, nul gas - nu kun damp. |
Gråsten/ Sønderborg: Sprøjten, bliver alligevel ikke taget i brug til ukrudtsbekæmpelse i Sønderborg Kommune, hvis Teknik og Miljøudvalget følger administrationen anbefaling, på mødet den 8. februar om, at gå over til damp ukrudts bekæmpelse i hele kommunen.
Er det sådan et senarie vi fremover vil opleve i Sønderborg kommune, med en dampsprudlende traktor, som foretager bekæmpelse af ukrudt? (billede fra beslutnings materialet) |
Der opnås en første års besparelse på 160 tusinde og efterfølgende 300 tusinde som følge af færre gange årlig behandling efter et år. Sprøjtebekæmpelsen skulle kun finde sted på visse arealer i Gråsten og i Sønderborg. Men de slipper også nu.
I oplægget til mødet, påpeges det, at brugen af pesticider (Roundup) på udvalgte arealer, ville kræve en ekstra indsats for at informere borgerne om, hvorfor det kan forsvares at anvende pesticider på netop disse arealer, når borgerne samtidig opfordres til ikke at bruge pesticider i private villahaver af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Der opnås ifølge forvaltningen følgende sundhedsmæssige fordele ved at anvende damp i ukrudtsbekæmpelsen frem for pesticider(red. Roundup) .
1.En fortsat beskyttelse af grundvandet dermed , rent drikkevand til borgerne til gavn for folkesundheden.
2.Ved at undlade brug af pesticider undgås samtidig, at mennesker og dyr udsættes for kontakt med sundhedsskadelige plantebekæmpelsesmidler
På det sidste møde i Teknik og Miljøudvalget blev sagen udsat netop for at undersøgen sagen nærmere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar