mandag den 4. september 2017

Grænsekontrol også vigtig i august 2017


Da grænsekontrollen blev etableret i Kruså 2016 siden er der både kommet telt og Hjemmeværn


GRÆNSEN: I august  måned, de fire  4 første uger:  317.217 personer kontrolleret, 274 afvist/nægtet indrejse, 10 sigtet for menneskesmugling. 261 søgte asyl i samme periode.
Der mangler endnu tal for de sidste 4 dage af august.
Sammenligner man tallene for 2016 i de samme fire uger af august, så blev der i 2016 kontrolleret 277.415 personer, 288 blev afvist og 11 sigtet for menneskesmugling.  Så der er tale om et fald på 9 procent i de afviste  og 1 mindre der blev sigtet for menneskesmugling.  

søndag den 3. september 2017

Lettelse for borgerne




DIGITAL POST: Er  man midlertidig fritaget for digital post, så bliver denne midlertidige  fritagelse  gjort permanent fra 1. oktober 2017. Men man behøver ikke at foretage  sig noget, det hele sker automatisk. Tidligere, skulle man jævnligt søge om forlængelse, men det er slut nu!

lørdag den 2. september 2017

Rejsegilde på institutions byggeriet på Toftvej.




Gråsten: Byggeriet Fjordbo, som bliver et hjem for 16 udviklingshæmmede unge, holdt i går rejsegilde. Byggeriet opføres af SIB Sønderborg. Det forventes at  man kan flytte ind i marts eller april 2018. Institutionen skal drives af Danske Diakonhjem.

fredag den 1. september 2017

Tamra gjorde det...





GRÅSTEN: Countrydronningen Tamra  væltede Gråsten, med  ægte country sound og stemning. Men både Gunna Hat og IP Thorben  glimrede ved deres fravær.


 Scenevognen, stod denne gang på Gunna Hat´s bane halvdel foran  South-Bank, og der var gået en klap ned, ved serveringsvognen hos Det gamle Rådhus. Men det gjorde ingen skår i glæden for publikum over at hører en grand professionel countrysanger, som Tamra Rosanes, der tog publikum med storm når hun gavn  den med  bl. a.  Rubbing it  In  eller Rose Garden, som faktisk  blev sunget bedre en den originale af  Lynn Anderson. Og ikke mindst når hun vandrede ned fra scenevognen og  ud blandt publikum, hvor der blev knebet mangt en glædes- tåre over den unikke oplevelse Det var ærgerligt at der ikke var tid til ekstra - numre, men publikum blev inviteret med til Rødekro, som var næste stop for karavanen  "Gang i Danmark", den dag. Og der var gang i den på Torvet i Gråsten, men det er vi jo ikke uvant med -  Bravo

Tamra Rosanes gav sig også tid til at signerer  CD plader,


Ras Gråsten ApS sendt til tvangsopløsning



Huset Ras i Nygade, Arkivfoto


GRÅSTEN: Anpartsselskabet, som drev Huset RAS i Nygade i Gråsten, hvor der blev solgt blomster og brugsgenstande med mere, samt drevet cafe, er blevet sendt til tvangsopløsning af Selskabsstyrelsen  ved skifteretten i Sønderborg .
Firmaet havde Michael Rohde Eilersen, Gråsten, som direktør og han ejer igennem MI,SØNDERBORG HOLDING ApS anpartsselskabet, som stiftede Huset Ras Aps  den 14. december 2015.  med en anpartskapital på 50 t.kr. Det første regnskabsår løb fra 14.12.2015 og til 31.12.2016 og der er ikke endnu indleveret regnskab for perioden. Og dette er grunden til at selskabet er sendt til tvangsopløsning. Forretningerne på Nygade,  blev lukket tilbage i  februar 2017 med et LUKKET skilt på døren. Selskabet har givet holdingselskabet et tab på 249.500 kroner, kan  der ses ud af det i selskabet aflagte regnskab for året 2016  og værdien er nedskrevet til nul.

Relateret artikel:http://graasten-nyt.blogspot.dk/2016/01/toiletter-som-er-offentlige-vil-fortsat.html