mandag den 5. december 2016

Indsamling slog alle rekorder





Formanden Svend Schütt med de mange gaver som nu kan komme i julekurven Foto Jimmy Christensen
GRÅSTEN:Foreningen  KGGO, havde fredag den 2 dec. og lørdag den 3 december,  deres årlige indsamling til  julekurve  i Super Brugsen. Det er et led i kampagnen  ”Jul med Hjerte i Gråsten” , hvor  KGGO i et samarbejde med Gråsten og Adsbøl menighedsråd uddeler julekurve til trængende.  

 Det er menighedsrådene, som står for det praktiske med uddelingen.  Formanden for KGGO (Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn ) Svend Schütt udtaler, at det er den største mængde man har indsamlet i de fire år,  man i foreningen  har kørt indsamlings kampagnen op til jul.

Julestemning for fuld udblæsning med Marie Carmen





UNDERHOLDNING: Nordborg Kirke var fyldt godt op,  ikke mindst  af  det kvindelige køn,  da Marie Carmen Koppel,  sammen med sin pianist igennem mere end 22 år Steen Rasmussen og  saxofonisten hendes bror Benjamin Kobbel aflagde Kirken besøg, i går (4-12-2016) søndag eftermiddag, for at give  julekoncert .
  
TV: Steen Rasmussen og Marie Carmen Kobbel
Og publikum blev ikke skuffet. De blev mødt af en veloplagt, sangerinde der nød at underholde sit publikum, med alt fra julemelodier og gospel til mere soul prægede  ting, alt sammen  mestret, suverænt af både hende selv  de ledsagende   musikere. 

Her skal nævnes ikke mindst hendes broder, som gav publikum  smagsprøver på sit virtuose  tenor-saxofonspil, englesang før tiden.
 Publikum var da også  med fra starten der blev indledt med: O Come Let Us Adore Him, hvor det store spektrum i Marie Carmen Kobbel´s stemme  kom til fuld udtryk. 
TH: Benjamin Kobbel , Steen Rasmussen og Marie Carmen Kobbel IM
Der blev også givet plads til musikalske improvisationer over julesange temaer , ikke mindst under  numrene ” Walking in a winter wonderland” og ”Silent Night,holy night” og   publikum selv  kom i ekstra nummer koncert  afslutningen med i  fremføringen, under fællessangen ” Dejlig er  jorden…  og da afslutnings linjen  blev sunget: " Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!" Så var ingen i tvivl om  hvad der var på vej den 24.




Da de første  koncertgæster ankom en lille times tid inden koncert start,
 var Dannebrog  hejst til tops  på kirkens flagstang, men døren til våbenhuset
 stadig låst, hvilket med den  kolde vind  gjorde det til en lidt  frysende
 fornøjelse, indtil  der blev  åbnet  for publikum  et kvarters tid senere.


lørdag den 3. december 2016

Tre nye traktorer til Landbrugsskolen.





case- maxxum 130. PR foto
GRÅSTEN: Gråsten Landbrugsskole har indkøbt tre ny traktorer af mærket  CASE for at eleverne kan bliver undervist i og med det nyeste udstyr. Det er typerne  CASE  IH traktor MAXXUM  130 EP, CASE  IH traktor MAXXUM  130 MC og CASE  IH traktor PUMA  165 CVX med GPS styring som nu bliver benyttet på Gråsten Landbrugsskole. De er leveret af maskinhandel Brdr. Host Sørensen   fra Ribe . Den billigste af de tre traktorer er set til godt en halv million  den dyreste omking 900 t. kr.  så der er blevet foretaget lidt af en investering. Men måske maskinhandleren ved, at mange køreskoleelever  køber det samme mærke som de har lært at køre, måske det gælder det samme for landbrugsskole eleverne… så skolen har måske  fået en god pris….


torsdag den 1. december 2016

Gårdejer kan komme til at afstå 60.000 kvadratmeter



Kortmaterialet fra  bilag til behandlingen i Teknik og miljøudvalget.


UKRÆNKELIGHED?: Ejendomsretten er åbenbart ikke ukrænkelig, derfor har den nye  V-LA-K regering, også på tapetet: Sikring af den private ejendomsret ,  som man skriver: Regeringen ønsker at sætte borgeren før systemet. Regeringen vil derfor – som aftalt i Aftale om Danmark i bedre balance – foretage en undersøgelse af planlovens ekspropri­ationsbestemmelser. I forlængelse heraf vil regeringen se positivt på muligheder for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation. 

Det er måske foregribelsen af en ændring, at  man har indkaldt til hastemøde i Teknik og Miljø udvalget i Sønderborg Kommune, hvor der på dagsordenen  er en ekspropriering  af et areal til en privat aktør i Ulleup / Blans området.

 Arealet tilhører gårdejer Jørgen Kristiansen, som ikke ønsker at sælge  landbrugsjorden, til det påtænkte formål, som er opførelsen af  privat et biogasanlæg.  Arealet  som den private aktør ønsker at købe er på 60 tusinde kvadratmeter. I et svar til NG. Natur Energy Biogas A/S har  gårdejeren  igennem sin rådgiver  skrevet at han kun vil afstå hvis kommunen beslutter at eksproprierer. Så det kan måske komme en debat på mødet om ukrænkelighed, borgeren før systemet. Eller bliver det bare vinket igennem?