søndag den 12. oktober 2014

Den er it så- ring da`



Til venstre marts 2011----           til højre oktober 2014



GRÅSTEN: Den nye flotte skulptur i på Havnepromenaden i Gråsten   leder tankerne hen imod  Kristus figuren  Ved Lissabon, som skuer over imod sin ditto   den  ” rigtige' i Rio de Janeiro i Brasilien . Skulpturen i Gråsten har dog endnu ikke fået en ditto, men kunne måske placeres  i Flensborg . Kunstneren til værket er  tyskeren Johannes Caspersen der har arbejdet på egetræsstammen på Holbi savværk. Skulpturen er fremstillet af den gamle eg på torvet, der blev fældet på grund af angreb af Spejlsporesvamp i marts 2011.

Link til Kunstneren Johannes Caspersen


http://www.johannes-caspersen.de/

Egen da den var kommet tilbage i juni 2014 efter en tur til Nordborg - ved KFN keramik
Egen  i 2011 da den blev fældet

lørdag den 11. oktober 2014

Bente Løwe har skrevet sig ind i gråstenæblet

           Bente Løwe Christiansen i haven ved huset i Egernsund- Foto: Søren Gülck



 Henriette Pilegaard Sønderborg Kommune:
Bente Løwe Christiansen i Egernsund er ophavskvinden til ideen om at profilere Gråsten med udgangspunkt i gråstenæblet. Til Gråsten Æblefestival er hun klar med et æbleeventyr frisk fra trykkeriet.

Ved Torvedagene under Gråsten Æblefestival torsdag og fredag kan man købe friske æbler, men også et helt frisk æbleeventyr af den lokale forfatter Bente Løwe Christiansen.
Bogen ”GråstenÆblet – et kerneeventyr” vil endnu være varm fra trykkeriet, og Bente vil selv være der og sælge den. Man kan også høre hende fortælle om gråstenæblets stamtræ i Slotshaven ved Æbleløbet lørdag 18.11, og hun holder foredrag om æblet ved det store æblekagebords-arrangement på Gråsten Landbrugsskole samme eftermiddag.
Foruden selve eventyret indeholder bogen en række artikler om æblets historie og brug, hvor Bente også henviser til steder, man kan besøge.
Det hele er illustreret med tegninger af Dorsi Doï Germann, en tysk kunstner, som også udstiller ved Gråsten Æblefestival – nærmere bestemt i fotobutikken Studie 66.

At vende tilbage
”GråstenÆblet” er skrevet til voksne, men kan også læses for børn, påpeger Bente Løwe, der indleder bogen med sit eget citat: ”Mens man bevæger sig tilbage, går man i virkeligheden indad for at finde sig selv i fremtiden.”
Hun er selv vendt tilbage til sin barndoms land, født med efternavnet Dam Markussen og opvokset i Fiskenæs ved Gråsten, hvor hendes forældre havde ”Legetøjshuset” i Slotsgade.
I 2000, efter næsten 20 år på Midtfyn, ville hun tilbage til vandet og til Gråsten-området. Hendes mand, der havde et travlt job som vicepolitimester i Odense, var pludselig død, juleaften, og hun var alene med sin treårige søn.
Nu har hun job som inklusionslærer og sfo-leder på Gråsten Friskole, men har også tidligere været i Stjernevejens Børnehave, ligesom hun tidligere i sit liv har arbejdet med familiepleje.
Mens Bente Løwe boede på Fyn, studerede hun dansk ved Syddansk Universitet i Odense. I mange år skrev hun lidt lejlighedsviser og digte, men det var mandens død, der for alvor satte hende i gang med at skrive.
- Jeg skrev sorgen ud. Det var det eneste der hjalp, siger hun.

Historier ligger gemt
Bente besluttede også at vende tilbage til Gråsten-området.
- Nu kunne jeg se det med voksne øjne. Og jeg så, hvor mange historier her ligger gemt. Man af dem havde jeg ikke engang selv fået at vide som lille, så jeg synes, at det er vigtigt at få dem samlet op og formidlet, siger forfatteren, som derfor skrev ”Krølleribogen” – hvis præcise titel er ”Krøllerier på kendte stier”. Den har skæve vers om steder og oplevelser i Gråsten og Alssund-området. Bogen, der er flot illustreret med tegninger af Lotte Nybo, bruges ofte af familier og som gavebog.
Det er først og fremmest børnene, Bente brænder for at formidle til.
- Der er så meget importeret og overfladisk kultur tilgængeligt. Men det er vigtigt for identiteten at vide, hvor man kommer fra, siger hun.
Men i det helt taget vil hun gerne finde de små historier og få dem op til overfladen.
- Man kan hurtigt blive blind det område, man bor i. I dag rejser vi alle mulige steder hen i verden, men mange gange kender vi ikke vores nærområde. Og her er en verden, vi virkelig kan bruge til noget, siger hun og kigger ud mod Gendarmstien, som løber tæt på hendes hus.

Bente pegede på gråstenæblet
Faktisk er det på Bentes forslag, at kulturgruppen i Gråsten Forum besluttede sig for, at gråstenæblet skal være det, området profilerer sig på.
- Jeg har jo studeret det og har blandt andet opdaget, hvor udbredt det er i verden, siger hun og viser en bunke materiale: postkort, aviser og en opskriftsbog fra byen Sebastopol i Californien, hvor man i 100 år har fejret gravenstein-æblet, som gråstenæblet også kaldes.
- Så kan det jo ikke passe, at vi ikke selv gør noget ud af æblet. Det stammer herfra! Derfor er jeg også glad for, at æblefestivalen er kommet i gang. Vi skal bare stå sammen, allesammen. Ellers sker der ikke noget.

onsdag den 8. oktober 2014

Skoleelever i Gråsten har æbler på hjernen










En væg i skolegården males med fire scenarier.

 Hele muren kalder eleverne ”Fantasy” – Men her i vores ende

maler vi den menneskelige verden, fortæller Caroline, Stine og

Anna fra 7. klasse. De maler selv ”Dødstræet” med gravsten på

stammen og spiste æble i kronen. Andre er i gang med et

shoppingcenter-træ og et trafiktræ. 
Foto: Søren Gülck

Pressemeddelse  Henriette Pilegaard

I samarbejde med Gråsten Æblefestival har Gråsten Skole i denne uge æblet som tema.

På Gråsten Skole er bøger og pegepind er lagt til side i denne uge. Eleverne maler, syr, danser, rapper, filmer, bager og presser saft med æbler.
Det hele kulminerer torsdag den 9. oktober kl. 15-16.50 med et stort marked i skolegården, hvor alle er velkomne.
Torsdagen bliver også et højdepunkt for de elever på 7.-9. årgang, som har valgt Graffitiværksted og har arbejdet sammen med graffitikunstnerne Lars Jensen (L:Ron:Harald) og AndreasWelin.
Der bliver slæbt en udtjent Opel ind på skolen, og den skal sprayes med graffiti. I næste uge bliver bilen udstillet på Torvet i Gråsten, hvor der holdes Torvedage onsdag, torsdag og fredag som led i Gråsten Æblefestival.
Her kan man også se 120 x 1,20 meter store billeder, som eleverne har malet. De udstilles rundt i byen i Bygma, SuperBrugsen, Eurospar, på biblioteket og på Torvet.

Storbymaleri og rap
I skolens temauge kombineres gråstenæblet med elementer fra New York – byen der også kaldes ”the Big Apple”. Det kan ses i Maleri-værkstedet, hvor elever laver collager med æbler eller skyskrabere og gule taxaer ovenpå lærreder, der først har fået en sort/hvid grafisk baggrund. Eleverne prissætter selv deres værker, som bliver sat til salg på skolens marked.
New York er også med i form af rap og musik og dans. Elever øver sig ihærdigt på optræden til torvedagen ved Gråsten Æblefestival fredag i næste uge, hvor de går på scenen kl. 15.  Her vil en skærm også vise nyheder ”News” og reklameindslag, som elever har filmet igennem temaugen.

Populær mormor-æblekage
Graffiti og Maleri har været blandt de mest eftertragtede værksteder, eleverne har kunnet vælge sig ind på i ugen, fortæller viseskoleinspektør Mogens Hansen.
Men også Mad og drikke med æbler er et tilløbsstykke. Den såkaldte mormor-æblekage med æblemos, ristet rasp og flødeskum er et hit, der sælges på skolen til tre kroner i temaugens timelange pause midt på dagen.
Her kan man også købe æbleskiver og æbleboller, som fremstilles i hjemkundskab sammen med tørrede æbleringe, æblemüsli og æblemuffins.
Her sidder Jonas og Lukas og snitter æble efter æble i både, så de kan blive kogt til mos til æblekagen.
- Det skal jo gøres, konstaterer Lukas, og Jonas forklarer, hvordan man bager æbleboller med revnet æble.
På en formiddag er der bagt 250 boller og 150 muffins.

tirsdag den 7. oktober 2014

Fra Andelskasse til værested.





GRÅSTEN:Lokalerne som tidligere blev anvendt af Andelskassen indtil de nedlagde deres afdeling i Gråsten december 2011, bliver i fremtiden værested, for socialpsykiatrien i Sønderborg kommune. Lokalerne tages i brug fra på  tordsdag den 9. oktober. Der vil være åbent mandag og torsdag fra 14 til 21, samt fredag til Søndag 14-21.

Der er i forvejen et værested på Christiansro  i Konkel, men om det fortsat vil bestå vides ikke i skrivende stund, jeg har forespurgt  den adm. Ansvarlige på området -og venter på svar. 
Bliver tilføjet.