Viser opslag med etiketten Preben Storm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Preben Storm. Vis alle opslag

fredag den 13. november 2015

Midler til ældreområdet er nu fordelt


Den ekstra milliard til ældreområdet i landets kommuner er forvandlet til et varigt tilskud, så kommunerne nu kan planlægge langsigtet på ældreområdet. I Sønderborg Kommune har seniorudvalget bl.a. besluttet, at ansætte flere medarbejdere på plejecentrene. 

Ældrepuljen blev indført med vedtagelsen af finansloven i 2014, og meningen var at give ældreområdet et varigt løft. Sønderborg Kommunes andel af ældrepuljen var på 16,5 mio. kr. i 2014. Det varige løft af bloktilskuddet fra og med 2016 udgør 13,1 mio. kr. årligt. Derfor har Sønderborg Byråd valgt at løfte ældreområdet med yderligere 2 mio. kr. årligt fra og med 2016. Hermed udgør det samlede løft 15,1 mio. kr. Seniorudvalget har nu, efter høring i bl.a. Ældrerådet, foretaget en prioritering af pengene, og langt de fleste bruges til at fortsætte de tiltag, der allerede er sat i gang – fx mere rehabilitering, fire ekstra aflastningspladser til svært demente, der bor hjemme, en demenskoordinator, en palliativ korttidsplads og musikterapi.
Preben Storm, formand for seniorudvalget.

Seniorudvalget har også besluttet, at ansætte mere personale på kommunens plejecentre. Det bliver der afsat 3,2 mio. kr. til i 2016 og 3,7 mio. kr. årligt fra og med 2017. Udvalget holder også fast i, at der fremover afsættes 3 mio. kr. årligt til en årlig ekstra rengøring til borgere, der får hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp i eget hjem.

- Jeg er rigtig glad for, at ældrepuljen nu er blevet til en fast del af de midler, vi råder over. Det giver os meget bedre muligheder for at planlægge langsigtet på ældreområdet. Vi fastholder det kvalitetsløft, som ældremilliarden gjorde muligt, og så lægger vi nye ting oveni. Jeg vil gerne fremhæve beslutningen om at ansætte flere varme hænder på plejecentrene. Det vil komme rigtig mange af vores svageste borgere til gode, siger Preben Storm, formand for seniorudvalget.

Som noget nyt afsætter seniorudvalget fra 2016 årligt 350.000 kr. til daghjemmene, så de kan holde åbent i sommerferieperioden, samt 150.000 kr. til transport til og fra daghjemmene. Musikterapi styrkes med yderligere 100.000 kr. ekstra. Der afsættes også 526.000 kr. i 2016 til udrulning af projektet ”I sikre hænder”, der har vist sig meget effektivt til at reducere tryksår.

I forbindelse med prioriteringen af midlerne til ældreområdet nedlægges mentorordningen til sosu-elever, idet der ventes færre elever. Midlerne til den opsøgende indsats over for sårbare ældre, der udskrives fra sygehuse, tilpasses det reelle forbrug i projektperioden. Stillingen som ældrevejleder på området fastholdes derfor.

mandag den 19. oktober 2015

Ender som selvhjulpne, men ensomme i eget hjem?



Ahlmannsparken i Gråsten. Arkiv foto



Kom og hør  om fordele og ulemper ved brug af hjælpemidler

GRÅSTEN: Danske Seniorer, kreds Sønderjylland  hvor mange pensionistforeninger er organiseret , afholder den 23 oktober 2015  fra klokken  11- 18 velfærdsmesse i Ahlmannsparken Gråsten
Velfærdsmesse er et tilbud til  ældre og handicappede og  deres  familier og eventuelle netværk hvor de kan få et indblik i hvad der findes af hjælpemidler.
Arne Rolighed, foto Danske Seniorer

Arne Rolighed, mange årig direktør for Kræftens bekæmpelse, og siden minister og nu næstfromand i Danske Senioner.
Som vil tale om velfærdsteknologi og ensomhed, det gør han klokken 14:00
Udvalgsformand Preben Storm foto Sdb Komm
Der  er senere 15:30 oplagt til panel debat med og i mellem  udvalgsformændene  Preben Storm, Sønderborg Kommune, Poul Kylling Petersen, Aabenraa , Holger Mikkelsen, Haderslev Kommune og udvalgsmedlem Birthe Frikke, Tønder kommune  om:  Hvad er holdningen til velfærdsteknologi i din kommune? Og der må stilles spørgsmål, der er gratis adgang.