Viser opslag med etiketten Nybøl Nor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nybøl Nor. Vis alle opslag

fredag den 9. oktober 2015

Naturen gør sig vinterklar


Foto: Billeder taget af naturvejleder Jesper Tofft



GRÅSTEN/ SKODSBØL:Tag med på en efterårstur til Nybøl Nor og Skodsbøl Skov søndag den 18. oktober klokken 10:00 til 12:00.

Bladene rødmer og gulner så småt, og naturen begynder at lukke ned for blusset. Der bliver skruet ned for varmen derude, og dyrene samler forråd, går i hi, feder sig op eller drager syd på.
På den sidste tur i Sønderborg Kommunes naturvandringsprogram for 2015 går turen til Nybøl Nor-stien på strækningen omkring Skodsbøl Skov. Stien blev anlagt i 2013 og går gennem et meget varieret landskab med både ny og gammel skov, enge og langs kysten ud mod Nybøl Nor. Etableringen skete i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Naturstyrelsen og private jordejere, og blev økonomisk støttet af EU-midler til udvikling af landdistrikterne.
Foto: Billeder taget af naturvejleder Jesper Tofft
Foto: Billeder taget af naturvejleder Jesper Tofft

Der blev rejst ny skov i området i 1990’erne. Skoven er meget vildtvenlig og varieret med mange forskellige træer og buske, hvis frugter og frø giver masser af føde til vildt, fugle, mus m.v. På turen vil vi se efter de mange slags bær og frø, der er dyrenes vinterføde.
Nybøl Nor udgør sammen med de ydre dele af Flensborg Fjord et NATURA 2000-område, som er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Umiddelbart kan noret virke som en indsø, men det er rent faktisk et udpræget saltvandsmiljø, da saltvand strømmer ind fra Egernsund. Midt i oktober er det ikke blevet rigtigt vinter endnu, men en del overvintrende vandfugle er allerede ankommet til Nybøl Nor. På turen skal vi prøve at se, hvor mange forskellige arter vi kan se ude på noret. Vi vil også se efter rovfugle, og er vi heldige, ser vi den mægtige havørn, som jævnligt holder til ved noret.
Foto: Billeder taget af naturvejleder Jesper Tofft

Mødetid: Søndag den 18. oktober 2015 kl. 10. Turen varer cirka to timer.
Mødested: P-plads på Bøsbækvej, Skodsbøl (kør fra Brovej ad Skodsbølvej til Bøsbækvej).
Og husk tøj og fodtøj efter vejret og en kikkert.



mandag den 29. december 2014

Et koldt gys




GRÅSTEN/ Nybøl Nor: Alarm  112  ODIN- oplyste  at stationen Gråsten, var kaldt til Rednings-drukneulykke  - ved Gråsten, og der var tale om  en far og sønsom var kommet i nød ved Nybøl Nor ca.  500 meter ude, på en fisketur,  efter at deres jolle var kæntret muligvis på grund af en forkert sø.  De  kom  dog begge  ved egn hjælp   op på kølen af  jollen . Der blev både hidkaldt helikopter og redningsbåd  fra  brandværnet  for at yde hjælp. Det var redningsbåden der fragtede de to i land. Hvorfra de blev kørt på hospitalet for ”genopvarming” efter det kolde gys.


fredag den 1. november 2013

Nybøl Nor stien indvies på Søndag



Nybøl  Nor stien indvies Søndag den 3. november 2013.


Peter Hansen  (V) indvier
sammen med Esben Tychsen
en delstrækning på Nybøl 
Nor stien søndag(foto sdb-kom)
Der  er talen om en delstrækning, som formanden for Teknik og Miljø udvalget vores ven Peter Hansen indvier  nu på søndag klokken 15:00. Seancen foregår  ved Nybølnorvej 10  -6310 Broager. (se kort)
Efter  en kort prøvetur, er Sønderborg Kommune vært ved en kop kaffe.
Efterfølgende er der en guidet tur på en kortere strækning.