Viser opslag med etiketten Gråsten Varme A/S. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gråsten Varme A/S. Vis alle opslag

lørdag den 19. marts 2016

Gråsten fjernvarmen har offentliggjort regnskabet for 2015




GRÅSTEN: Gråsten Varme A/S som er ejet af fjernvarmeaftagerne i Gråsten  via Gråsten Fjernvarme A.m.b.A, har offentliggjort regnskabet for året 2015. 
Fjernvarme selskabet har  øget netto omsætningen fra 22,6 millioner til 25,8 –  ( 14,3 procent).  Driftsresultatet   endte med et overskud før  finansielle poster og skat på 5,2 million sidste år var resultatet  3,5  million.   Produktionsomkostningerne er steget med 6 procent eller knap 500 t.kr, og distributionsomkostningerne  med  10 procent  eller godt 600 t. kr. .
Gælden i fjernvarmeselskabet er på  156,5 millioner sidste år var  gælden  140 millioner en stigning på  11,4 prc.  Egenkapitalen er på  709 tusinde  egenkapital procent andel af  balancen 0,45 %. Men egenkapitalen er ikke afgørende da alle fjernvarme aftagere, andelshavere hæfter for gælden  i selskabet.

Det pudsige er, at regnskabet kun kan ses  i CVR registret ikke på fjernvarmens egen hjemmeside. Jeg har ikke  kunnet spørge på selskabets  kontor , hvad grunden er, da der er ferie lukket frem til den  29. marts. 2016.
Der er endnu ikke offentliggjor hvornår der afholdes generalfrosamling i A.m.b.A. et .  

torsdag den 27. november 2014

Fjernvarmen breder sig.






GRÅSTEN:  Gråsten Varme A/S, som er datterselskab af  Gråsten Fjenvarme A.m.b.A,  er fortiden ved at få nedgravet  fjernvarmerør i Ulsnæs-Centret. Så parkeringspladsen nord, er svært fremkommelig, ligesom vare forbindelsesvejen fra syd-p-pladsen  er  ”smallet”  lidt ind. Måske ikke den bedst optakt for Julehandlen i butikkerne omkring opgravningerne.. Men det skal jo være skidt før det kan blive godt. 


I første omgang får Super Brugsen, Gråsten Apotek, Gråsten Boghandel, Ejendomsmægler Kjeld Faaborg, Netto. I  selve Ulsnæs Centret glæde af den Co2 neutrale varme og uden for centret kommer  Gråsten  blomster, 3 F og Brugsens vaske hal  med under fjernvarmens varmevinger.



Det er Arkil   A/S Haderslev der står for gravearbejdet og  montering af fjernvarme rørene udfører  VVS søberg med afdeling, i   Haderslev  •  Vojens  •  Rødekro  •  Padborg  •  Vejen  •  Kolding  •  Ullerslev  •  Aarup  •  Bogense  •  Sønderborg  •  Holbæk  •  Rødovre  •  Korsør.



onsdag den 30. april 2014

De gamle forbrugere kan måske nu nøjes med 6 mdr. opsigelse.



Foran:  dirigent P.E. Hansen og formanden  Bent Hylsebeck


GRÅSTEN: Generalforsamlingen i Gråsten Fjernvarme,  blev afviklet  i lokalerne på  Marina Fiskenæs, onsdag aften (30.4.), hvor der var mødt  ca. 60 andelshavere op, for at hører  hvordan året 2013 var gået.

Formanden  Bent Hylsebeck aflagde beretning, og kom blandt andet ind på den manglende tilslutningen i de nye områder  Mågevej kvarteret. Som havde været skuffende for fjernvarmeselskabet med kun 13 % af husstandene. Hvor man forinden nedlægningen af rørene havde fået tilkendegivelser, om 55 % af husstandene .  I Alnor, hvor rørene lige er blevet færdig nedlagt, har man allerede nu 20 procent af de mulige forbrugerne,som havde tilmeldt sig. 

Der var ved genvalg til bestyrelsen  Morten Sommer, Kristian Gyldenlev, Flemming Vestergaard og Bendt Olesen øvrige bestyrelsesmedlemmer var ikke på valg.  Der var yderligere opstillet 3 emner, som ikke opnåede valg. Der var en lille kuriositet, omkring valg af bestyrelsesmedlemmer, da bestyrelsen i indkaldelsen havde bekendtgjort, at formanden var på  valg, men det var ikke tilfældet, da et andet bestyrelsesmedlem - Morten Sommer, ved sidste  generalforsamling kun var vagt for et år. Så han kom, overraskende  på valg ved denne generalforsamling.  Og opnåede det højeste  stemmetal med 48 stemmer.

Direktør Peter Mikael Kjer Stærdahl
Et forslag til vedtægtsændringer, som var indsendt af  Hans Peter Toft, blev vedtaget i modificeret form, med bestyrelsens anbefaling, så andelshavere nu kan udtræde med 6 mdr. varsel, hvor der hidtil har været 18 mdr. Men for endelig vedtagelse, skal der afholdes en ekstra ordinær generalforsamling fordi der ikke var mødt  nok medlemmer op til generalforsamlingen, når der skal foretages vedtægtsændringer. Forslaget var motiveret ud fra  at   nye andelshavere som er kommet til efter den 1. januar 2010 kun har 1 mdr. opsigelse, når de har været aftagere i 5 mdr.  Hvorimod andelshavere før denne dato skulle vente de 18 måneder for udtræden. 

Fjernvarme selskabet har  nu 1419 varmeaftagere, og fik i 2013  - 86  nye forbrugere.  Formanden oplyste, at man har haft spørgeskema ude i Adsbøl, men interessen er for lille,  for at gå over til fjernvarme. Og man vil ikke udbygge nettet til områder, med mindre man er helt sikker på det ikke koster de nuværende forbrugere penge.

 Selskabet har ikke ansat sælgere, men overvejer flere initiativer for at  få flere aftagere, oplyste direktør Peter Mikael Kjer Stærdahl , som også  fortale forsamlingen at man  var i kontakt med flere større mulige varme aftagere. Men at Danfoss lige nu ikke stod på spring for at blive tilsluttet.

Der var flere fremmødte andelshavere, som ønskede, at det nuværende  Gråsten Varme A/S blev fusioneret  med Gråsten Fjernvarme A. m. b. A. således, at der kunne øves direkte bruger indflydelse på selskabet, hvilket p.t. kun sker igennem valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen blev opfordret til at  få det undersøgt og  sat i værk  til næste generalforsamling. 


Dirigent og bestyrelsen   og  med Lone M. Hansen  bagerst imod væggen. 
Revisor Lone M. Hansen fra Deloitte, Kolding fremlagde regnskabet, som blev detaljeret gennemgået, og regnskabet for A.M.B.A. blev vedtaget med akklamation.Og formanden Bent Hylsebeck, redegjorde for hvorledes bestyrelsens honorar var sammensat.Og oplyste her bestyrelsesmedlemmerne får 500 kroner per bestyrelsesmøde.





En andelshaver spurgte bl.a til de mange tilbagebrændinger der havde været på værket ved halmfyret, og blev af Direktør Peter Mikael Kjer Stærdahl beroliget med, at det var tale om  indkørings problematik.(halmfyret blev taget i brug maj 2013) . Men man har en procedure om altid at tilkalde brandvæsenet. Der var sket visse justeringer, omkring procedure  håndtering,  samt var en varmeføler blevet flyttet, og dette skulle have forbedret problematikken omkring tilbage brændinger på halmfyret. Det frivillige brandværn i Gråsten, var sidst kaldt ud den 18. marts 2014.
Generalforsamlingen blev   ledet af  Advokat P. E.  Hansen fra advokatfirma Kjems i  Gråsten.

onsdag den 23. april 2014

Ta´selv bord , alligevel?





GRÅSTEN: Fjernvarme bestyrelsen  modtager bestyrelseshonorar på trods af, at en generalforsamling har besluttet at dette ikke skulle være tilfældet. Dette kan  lade sig gøre, fordi generalforsamlingen i princippet, kun bestemmer over   Gråsten Fjernvarme A.M.B.A ´et , og ingen indflydelse har på Gråsten Varme A/S.

Dette selskab blev skabt for at undgå at betale skat af værdier der var overdraget fra Gråsten Kommune, men dette krav har senere vist sig, ikke at være eksisterende, efter en tur over Energitilsynet.  Fordi værdierne var overdraget  til en alt  for høj saldo-værdi.  Dette nyder varme kunderne  i øvrigt, nu  godt af,  fordi disse millioner,  bliver tilbagebetalt over en 6 årig periode, med deraf følge ekstra   lavere varmepris til forbrugerne i endnu de næste 5 år.  

Gråsten Fjernvarme, afholder generalforsamling den 30. april 2014 på Fiskenæs Feriecenter, og her bliver regnskabet for  A.M.B.A´et forelagt til godkendelse. Men det interessante er ikke dette regnskab, men  regnskabet for Gråsten Varme A/S´ et   som ikke skal godkendes, da bestyrelsen har  afholdt  generalforsamling  i  datterselskab den 8. april  2014.S å når forbrugerne vil have indflydelse, sker dette kun igennem valg af bestyrelsesmedlemmer.

Alle nuværende bestyrelsesmedlemmer  som er på valg  søger genvalg, Bendt Olesen, Slotsbakken,  Bent Hylsebeck , Stjerneparken, Christian Gyldenlev, Harevej og  Flemming Vestergaard, Grævlingevej  Der ud over sidder Morten Sommer, Ebbe Johansen og  Leif Petersen i bestyrelsen. 

Af  Gråsten Varme A/S  s regnskab fremgår det,   at det har solgt varme til forbrugerne for  15.7 million kroner  og i forhold til sidste år er der  tale om et fald på næsten 2 millioner. Varmeselskabet  har lønudgifter på  3,102 million  en stigning    en halv million i forhold til 2012. Men ud over varmesalget til forbrugerne er der solgt strøm for  3,6 million til Elselskabet,  i forhold til sidst år er det  1,1 million mindre.  Men disse mindre salg , opvejes noget  af, at der ikke mere købes så meget naturgas, her er faldet på 6,7 millioner så der nu indkøbes for  godt 8 millioner årligt. Solvarme panelerne  gør her sin virkning.  Til gengæld har man nu fået udgifter til halm på 1,5 million og træpiller på 1,2 million kroner.



Gråsten fjernvarme fik 86 nye aftagere i 2013, men mulighederne for nye brugere, efter færdiggørelse af udbygningen i  Mågevejkvarteret og i Alnor  var helt oppe på 536, så der ligger et stor arbejde forude for fjernvarmen med den nu opnåede tilslutningsprocent på  godt 16 % .



På generalforsamlingen er der forslag fremme om at ligestille forbrugerne, når man ønsker at opsige leveringsaftalen. Hvor der nu skelnes  imellem  varmeaftagere der indtrådt får 1. januar 2010 og dem derefter. Hvor de gamle aftagere, har en opsigelse på 18 måneder og dem efter kun på én måned.

FAKTA BOKS: 


                                                                     
Gråsten Varme A/S
2013
2012
Forskel  13/12
Omsætning med varmeaftagere
15.7 mill
17,5 mill
Minus 11 %
Elsalg – til elselskab
3,6 mill
4,7 mill
Minus 23 %
Løn
3,1 mill
2,6 mill
Plus  19,2 %
Bil drift
148.000
93.000
Plus  59%
Bestyrelses honorar
96.950
0
Plus 100 %
Garantiprovision  Sønderborg K.
1,03 mill
0
Plus 100 %
Gæld
145 mill
118 mill
Plus 22%
Renter Kommunekredit
1,37 mill
0.74
Plus 85 %