onsdag den 5. maj 2021

Ny beredskabschef i Sønderborg kommer fra Gråsten

 

Allan Dahlager Clausen. Priv. foto

GRÅSTEN: Allan Dalager Clausen, fra Gråsten er navnet, på den nye beredskabschef i Sønderborg Kommune. Han begynder den 1. august 2021 og kommer fra en stilling som vicepolitiinspektør i Syd og Sønderjyllands Politi.

 Allan Dalager Clausen har en lang karriere inden for politiet, og i de seneste år har han kontinuerligt arbejdet med ledelsesgerningen. Selv om han ikke kommer fra beredskabsverdenen, har Allan Dalager Clausen i sit arbejde for politiet haft snitflader til kommunens beredskab og dertil et stort lokalkendskab til den sønderjyske beredskabskultur. Dermed også til den særlige kultur, der er omkring de frivillige brandværn i Sønderborg Kommune, som han har arbejdet tæt sammen med ved en lang række opgaver, og hans respekt for kommunens frivillige brandværn har været medvirkende til, at det endelige valg faldt på Allan Dalager Clausen, siger han. 

Allan Dalager Clausen har været politimand i 24 år og langt de fleste år med tjenestested i Sønderborg. Derudover bor den nye beredskabschef i Gråsten, og så er han oprindeligt født og opvokset på Nordals, så han har et dybt kendskab til lokalområdet.
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar