torsdag den 1. oktober 2020

KNUD ERIK HEISSEL A/S, Gråsten har fået tilladelse af Sønderborg Kommune, til at forøge affaldsmængden af pap og plast , som firmaet må behandle på deres anlæg på Planetvej.


Arkiv foto

GRÅSTEN: Det er en kraftig forøgelse, som firmaet har  fået tilladelse til. På  pap bliver mængden forøget fra 1.200 tons til 10.000 tons og for plast fra 800 tons til 2.000 tons. 

Sønderborg kommune har givet tilladelse, da man har vurderet at der ikke sker påvirkning  af omgivelserne både med hensyn til sårbarhed og kvalitet som ville gøre det uforenelig  med omgivelserne at drive virksomheden på stedet.  Med tilladelse er maks. mængden for opbevaring af affaldsmængden, helt bortfaldet. Tidligere havde firmaet  tilladelse til at opbevare 50 tons per.  produkt. Tilladelse vil også føre til mere transport til fra anlægget.    

Tilladelse er i offentlig høring frem  til den 23. oktober 2020. Naboer på Planetvej  har haft afgørelse til gennemsyn og ikke haft indvendinger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar