mandag den 13. juli 2020

14 anholdt med falske arbejdskontrakter ved den dansk-tyske landegrænse






GRÆNSEKONTROL: Det er nyt, at så mange stiller ved grænsen med falske dokumenter, de tror kan skaffe dem adgang til Danmark skriver Politiet.
En bølge af personer med falske arbejdskontrakter. Det er hvad politiet oplever i øjeblikket.

Søndag blev fem bulgarer fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg. De er sigtet for dokumentfalsk, da de medbragte falske arbejdskontrakter med et dansk pizzeria. Arbejdskontrakter er en betingelse for, at de som ikke-EU borgere ville kunne komme ind i Danmark.

De fem var tre mænd og to kvinder – alle i trediverne.

De forklarede i retten, at de af en mellemmand var blevet lovet arbejde i Danmark, og at de ikke vidste, kontrakterne var falske. Den ene fortalte, at han ikke skulle arbejde, men bare køre de fire andre til Danmark. Han er blevet varetægtsfængslet i en uge, mens de øvrige er varetægtsfængslede i fire uger.

For nogle dage siden blev to andre bulgarer varetægtsfængslet i fire uger – også for at have fremvist falske ansættelseskontrakter.
Søndag anholdt Politiet så syv ukrainere. De var også i besiddelse af falske ansættelseskontrakter. De forventes fremstillet i grundlovsforhør i dag mandag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar