EU-kriminalitet: To mænd på 22 og 26 år, begge polske
statsborgere, blev i weekenden ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i
Sønderborg varetægtsfængslet foreløbig frem til den 18. juni, sigtet for groft
hæleri af cykler.
De sigtede nægtede sig skyldige.
De to mænd blev anholdt tidligt
lørdag morgen i en lastbil på Sønderjyske Motorvej nær Padborg af en patrulje
fra Syd- og Sønderjyllands Politi´s UKA afdelingen, som har fokus på udenlandske omrejsende kriminelle.
I lastbilen var der 32 cykler, hvoraf
politiet foreløbig har kunnet konstatere, at fire var meldt stjålet i Jylland.
Cyklernes værdi er endnu ikke gjort op, men politiet vurderer, at der er flere
mærkevare cykler imellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar