mandag den 4. marts 2019

Vold i hjemmet



RETSSAG: En 36-årig polsk statsborger, med bopæl i Gråstenområdet, var mandag eftermiddag, ved retten i Sønderborg, anklaget for vold. Volden var forøvet, ifølge anklagen, imod mandens samlever, der også stammer fra Polen.  

Voldshændelsen tog sin begyndelse den 3. oktober sidste år ved 19-tiden, hvor den polske mand, ifølge anklagen blandt andet slog samleveren, så hun faldt bag over imod en reol, og efterfølgende havde slået hende med knytnæve, så der var kommet skader ved munden.  Manden var villig, efter at anklagen imod ham, var blevet læst op af anklageren fra Syd og Sønderjyllands Politi, der bla. havde krævet 40 dages fængsel og udvisning, til at svare på spørgsmål.

Og det blev til nogle ret kringlede beskrivelser af,  hvordan han ikke havde slået, men faktisk  afværget slag fra samleversken, med hvem han har en datter og er papfar for et  barn samleversken har med en anden polsk mand. Og måske herved havde ramt med knytnæven. Men den anklagede indrømmede  på spørgsmål fra Anklageren, at han havde skubbet samleversken over i reolen og havde slået med flad hånd. I retten havde den anklagede, som har boet i Danmark 6 år, ind imellem brug for tolk. 


Den anklagede gjorde meget ud af at forklare at der kun gik tre dage, så var de gode venner igen. Men forinden havde samleversken dog været hos politiet, sammen med en dansk veninde, som havde fortalt den polske kvinde, at børnene kunne blev taget fra hende, hvis hun ikke anmeldte volden, som var begået imod hende i overværelse af børnene.  Hos politiet havde hun berettet om knytnæveslag og den øvrige vold der var forøvet imod hende den 3. oktober 2018.

Samleversken blev ført som vidne, hun kunne ha´ undladt at vidne, da hun var samboende med den anklagede, men hun ønskede at afgive forklaring.
Og dommer Hanne Sofie Christensen formanede, at hun så havde pligt til at tale sandt.  Hun havde skiftet opfattelse af forløbet, i forhold til den anmeldelsesrapport, som danne grundlag for anklagen i retten. Og Anklageren borede i, om det hang sammen med at de var blevet forsonet. Hendes forklaring lignede nu ret så meget den anklagedes forklaring i retten. Det endda så meget at anklageren flere gange måtte sige: "Det er din oplevelse af forløbet og ikke det den anklagede har fortalt dig, som retten vil hører."

Da fotos, som politiet havde taget et par dage efter volden  af både blå mærke og skaderne ved munden på kvinden, var blevet forelagt retten, gik Anklageren over til proceduren.

Anklageren fastholdt anklagen om den forøvede vold, og straffen på 50 til 40 dages fængsel, men mente den kunne gøres betinget grundet den anklagedes gode sociale forhold.
Anklageren krævede dog fortsat, udvisning af den tiltalte hvis han blev dømt efter anklagen og fremdrog eksempler på straffe for vold og udvisningen efterfølgende.

Forsvareren for den  anklagede advokat  Erik Schøt-Bæk, fra  Buch advokaterne i Haderslev, krævede sin klient frikendt for volden. Da han ikke mente den var bevist i Retten.  Samtidig påpegede han at de fremviste fotos ikke viste noget som helst, samt at han mente det stødte imod EU-ret at udvise hans klient.

Den tre man store Domsmandsret med retsformand dommer Hanne Sofie Christensen voterede i godt en halv time.

Thi kendes for ret:  Den tiltalte idømmes 40 dages fængsel. Den  gøres betinget imod ydelse af samfundstjeneste og en prøvetid på 1 år hvor den tiltalte ikke må begå ny vold/kriminalitet.
Retten  valgte at give den dømte en advarsel om at han vil blive udvist hvis han igen begår vold, kriminalitet. Den nu dømte skal betale sagens omkostninger. Det var ikke en enig domsmandsret der kendte den tiltalte skyldig i anklagen, men et flertal af de to domsmænd og dommeren. 

Efterfølgende besluttede den anklagede efter et kort  samråd, med sin forsvarer, at tage imod rettens dom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar