torsdag den 14. april 2016

Tre mænd anholdt og sigtet for indbrud i tøjforretning



Arkiv foto -



GRÅSTEN: Tidligt onsdag morgen ved hal seks tiden, blev der begået indbrud i en tøjforretningen MR-Schmidt og Dreehsen på Nygade i Gråsten. En kvinde havde kontaktet politiet og fortalt, at hun havde hørt en rude blive ødelagt. Hun havde også set en bil køre væk fra stedet. Kvinden kunne beskrive bilen, og det resulterede i, at gerningsmændene blev stoppet kort tid efter i nærheden af Kruså. Der var tre mænd i bilen. I bagagerummet fandt politiet en hel del cowboybukser og T-shirts af mærket Tommy Hilfiger. De fandt også stikbluser af mærket Black Blue, Dino Marcello. Tøjet havde påsat prismærke og var identisk med det stjålne fra butikken. De tre mænd er nu alle anholdt og sigtet i sagen.

Tilføjelse:
De to er blevet løsladt igen men den tredje, en  23-årig mand fra Fredericia,  blev varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhøret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar