torsdag den 4. februar 2016

Byrådet fritstiller kommunaldirektøren





Søren Bonde Hansen, foto Kim Toft Jørgensen, sdb. Komm.
SØNDERBORG KOMMUNE: Byrådet i Sønderborg Kommune har på dagens byrådsmøde fulgt indstillingen fra økonomiudvalget om at kommunaldirektør Søren Bonde Hansen bliver fritstillet fra sin stilling. Dette sker efter aftale med Søren Bonde Hansen og hans faglige organisation. Fritstillingen er gældende med øjeblikkelig virkning.

Beslutningen er taget efter borgmesteren først i januar måned, med opbakning fra byrådets partier, besluttede ikke at forlænge kommunaldirektørens åremålskontrakt, når denne udløber ved udgangen af 2016.
Byrådet besluttede på dagens byrådsmøde at konstituere vicekommunaldirektør Tim Hansen som kommunaldirektør med øjeblikkelig virkning, indtil der er ansat en afløser for Søren Bonde Hansen.

Tim Hansen har siddet som direktør i Sønderborg Kommune de seneste syv
Tim Hansen, foto Kim Toft Jørgensen sdb. komm
år, senest som direktør i forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed. Han har i sine år i Sønderborg Kommune desuden siddet med ansvaret for socialområdet. Den konstituerede kommunaldirektør har desuden 15 års erfaring fra sin tjeneste som officer i forsvaret, 14 års ledelseserfaring fra danske kommuner samt anden ledelseserfaring fra både ind- og udland.

”Tim Hansen har et godt kendskab til Sønderborg Kommune, og har vist, at han kan skabe resultater. Jeg er tryg ved, at han er den rigtige person til at varetage opgaverne, indtil der er fundet en ny kommunaldirektør”, fortæller borgmester Erik Lauritzen.


Det var som udgangspunkt planen, at Søren Bonde Hansen skulle være fortsat i sin stilling frem til kontraktperiodens udløb, men da dette efterfølgende viste sig ikke at være optimalt for de igangværende arbejdsprocesser i Sønderborg Kommune, blev beslutningen om at fritstille Søren Bonde Hansen truffet.

Erik Lauritzen, Borgmester Foto Sdb. Komm.
”Når man sidder som topchef på en stor arbejdsplads som Sønderborg Kommune, så skal der være ro omkring ens person og ens funktion. Og det var der ikke efter den megen debat der var omkring kommunaldirektørens fremtid. Nu er der truffet en afgørelse, og så gælder det om at se fremad. Vi har gang i rigtig, rigtig mange spændende projekter i Sønderborg Kommune. Det er dem som skal have vores fulde fokus”, siger borgmester Erik Lauritzen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar